Axeltorv - En levende bymidte i Nakskov

Axeltorv - En levende bymidte i Nakskov

Axeltorv er et af Nakskovs mest centrale byrum og har en unik historisk værdi. Torvet er usædvanligt velbevaret, og dets nuværende udformning har stort set været uændret siden middelalderen. For at gøre Axeltorv mere attraktivt og brugbart for både borgere og turister blev torvet renoveret og stod færdigt i sensommeren 2023.

Det nyrenoverede torv er designet til at kunne rumme en bred vifte af aktiviteter og events, samtidig med at det fungerer som et smukt og funktionelt opholdssted i hverdagen. Belægningen er en kombination af de karakteristiske tegl- og granitmaterialer, der allerede præger området.

Et mix af europæiske granitflader
Vi har haft den glæde at levere den smukke, skræddersyede granitbelægning, som sammen med teglbelægningen skaber en dynamisk og æstetisk helhed i det fornyede byrum. Granitfliserne består af en blanding af mørk og lys grå portugisisk granit med både jetbrændt og stokhugget overflade, hvilket giver et farvespil med fire forskellige nuancer.

Torvets centrale område er belagt med granitfliser i en størrelse, der harmonerer med de traditionelle brostensbelægninger. Granitten har en brændt overflade, som gør belægningen jævn og skridsikker. Langs torvets bygninger er der anvendt røde teglklinker med et varierende spil, der skaber en spændende kontrast.

Bygherre 
Lolland Kommune
Entreprenør 
JHH Entreprenør
Landskabsarkitekt
SLA Arkitekter


Rytterstatuen af Christian X
Rytterstatuen af Kong Christian X, skabt af Victor Kvederis, har siden 1952 prydet Axeltorv som et monument over Danmarks befrielse. Efter 70 år med udsættelse for både vejr og vind, samt utallige arrangementer, var det nødvendigt at restaurere kunstværket.

Andre leverandører har stået for restaureringen af selve statuen og marmor monumentet, mens vi leverede en ny, nedre sokkel i portugisisk granit.

Denne sokkel beskytter den oprindelige marmorsokkel mod skader og fungerer samtidig som en siddekant, der skaber et lille opholdsområde omkring statuen.



Tilbage til blog

Interesseret i at høre mere?

Vil du høre mere om projektet eller er der noget at vi kan hjælpe med, er du meget velkommen til at tage fat i os.

Lad os tage en snak →