Klimatilpasningsprojekt

Klimatilpasningsprojekt

Der er efterhånden ikke mange, der er i tvivl om, at klimaforandringer med mere ekstreme mængder nedbør udfordrer byerne. I Middelfart har man besluttet sig for at gøre noget ved problemet og forsøge at komme klimaforandringerne i forkøbet. Vi har leveret materialer til det store projekt.

I september 2019 blev det ambitiøse klimatilpasningsprojekt ”KlimaByen” i Middelfart indviet. Flere områder i byen ligger lavt og var derfor udfordrede af store regnmængder. De er nu blevet klimatilpasset, og efter et vådt efterår kan forskellen allerede mærkes.

Natursten – det naturlige valg 
Strategien for klimatilpasningen i Middelfart var at udnytte terrænets naturlige fald til at aflede regnvand til Lillebælt. Gaderne i den historiske bymidte er generelt smalle, og derfor er belægningen i gaderne blevet opbygget med en rende i midten af vejen, som leder vandet ned mod bæltet. Vi er eksperter i natursten og deres mange muligheder, og som sparringspartnere i projektet faldt vores valg på teglklinker i kombination med svensk granit.

Granit har været brugt i mange år, og man kender det fra de brolagte gader i de gamle købstæder. Granit er valgt – både fordi det er et tidløst materiale, som bærer på historie og på fremtiden. Og så er det et oplagt byggemateriale i projekter, som kræver styrke og holdbarhed. I en tid med fokus på miljøpåvirkninger, klimaforandringer og energi-ressourcer, ser vi det i Bent Vangsøe Natursten som en naturlig opgave at medvirke til at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø, både nu og i fremtiden. Udviklingen skal være bæredygtig. Danmarks smukkeste klimatilpasning KlimaByen har fået stor ros med på vejen for både at være klimasikret og samtidig være en smuk by, der er attraktiv at bo, leve og færdes i.

Derudover bliver projektet set som inspiration til, hvordan vi som samfund håndterer de store mængder regnvand, vi vil modtage i fremtiden.

Tilbage til blog

Interesseret i at høre mere?

Vil du høre mere om projektet eller er der noget at vi kan hjælpe med, er du meget velkommen til at tage fat i os.

Lad os tage en snak →